TV 2's 'Dicte' får en sæson mere

TV 2 forlænger krimiserien 'Dicte' med Iben Hjejle i hovedrollen med en sæson mere. Optagelserne begynder allerede til december i Århus.

TV 2s ”Dicte” med Iben Hjejle i hovedrollen får en sæson mere - optagelserne begynder allerede til december.

TV 2 har i samarbejde med Miso Film besluttet at igangsætte produktionen af en ny sæson af krimiserien ”Dicte”.

Med et gennemsnitligt seertal på over 1,2 millioner i foråret 2013 er 'Dicte' blandt TV2's største seersucceser i de senere år.

"Dansk fiktion er noget af det, der samler danskerne, og danske tv-serier er af samme grund et stort indsatsområde for TV 2. ”Dicte” er en moderne relations- og karakterdrevet krimiserie, og kombinationen af krimiplots og forholdet mellem seriens hovedpersoner er noget, som seerne og TV 2 vil have mere af på skærmen," siger TV 2s kanalchef, Lotte Lindegaard.

Det er Miso Film, der producerer krimier for TV 2:

"'Dicte'-seriens succes i Sverige og Norge og internationalt har naturligvis været medvirkende til, at det har været muligt at tilvejebringe den fornødne finansiering til den nye sæson," siger producent Peter Bose, Miso Film.

Optagelserne til de 10 nye afsnit af ”Dicte” vil igen finde sted i Aarhus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også