FremantleMedia åbner kontor i Norge

Den globale mediekoncern FremantleMedia, som bl.a. ejer danske Blu, indtager Norge og hovedstaden Oslo med et nyt produktionselskab, FremantleMedia Norge.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

FremantleMedia ser et stort potentiale på det norske tv-marked, og det er grunden til, at produktionskæmpen nu åbner i Norge.

Nordmanden Petter Testmann-Koch bliver direktør for selskabet, som kommer til at hedde FremantleMedia Norge.

"Det er en spændende tid at blive en del FremantleMedia, nu hvor de udvider deres skandinaviske forretning. Jeg går ydmygt til opgaven med at etablere og opbygge FremantleMedias tilstedeværelse på markedet. Det norske tv-marked er et godt sted at være i øjeblikket, og jeg håber inderligt, at med den magt, der ligger bag FremantleMedia-brandet, vil vi kunne fortsætte succesen med vores ikoniske shows, samt udvikle nyt indhold til det norske publikum," siger Petter Testmann-Koch, som kommer fra en stilling i Nordisk Film TV, i en pressemeddelelse.

Petter Testmann-Koch kommer til at referere til Daniela Matei, der er chef for FremantleMedia i Norden.

I forrige måned kom det frem, at FremantleMedia, der allerede ejer danske Blu, køber 51 pct. af det danske produktionsselskab Miso Film.

FremantleMedia køber 51 pct. af Miso Film

FremantleMedia er i forvejen repræsenteret i 22 lande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også