Blu får ny konstitueret direktør

Jakob Sebastian Schaarup træder til som konstitueret adm. direktør hos 'X Factor'-producenten, efter Kim Ardal for nylig forlod posten.

Med øjeblikkelig virkning har produktionsselskabet Blu fundet en afløser for adm. direktør Kim Ardal.

Det oplyser Blus ejer FremantleMedia i en pressemeddelelse.

Hans efterfølger bliver tidligere programdirektør Jakob Sebastian Schaarup.

Daniela Matei, der er chef for FremantleMedia i Norden, siger i pressemeddelelsen:

”Som et eksisterende medlem af vores fantastiske team, er han det perfekte valg til at lede firmaet og føre det videre indenfor udvikling og produktion af underholdningsprogrammer. Jakobs store erfaring inden for den danske tv-industri, hans ekspertise og eksisterende viden om FremantleMedia, gør ham til den ideelle kandidat til at lede det stærke og kreative team i Danmark.”

Før Jakob Sebastian Schaarup kom til Blu som programdirektør, var han vicedirektør og programredaktør hos Mastiff og før det blandt andet redaktør på TV3 Danmark. Blu producerer blandt andet ’X Factor’ på DR1 og ’Dagens Mand’ på TV 2.

Ardal: Tid til et gearskifte

Kim Ardal forlader Blu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også