Mikael Kamber i dobbeltrolle i lægekonflikt

TV 2's nyhedsvært Mikael Kamber tjente 20-30.000 kr. tirsdag på at være konferencier på lægernes stormøde i Odense.
Foto: TV 2, pressefoto
Foto: TV 2, pressefoto

Nyhedsvært og journalist på TV 2 News, Mikael Kamber, var tirsdag ansat til være konferencier på lægernes stormøde i Odense.

Normalt tjener han 20.000 til 30.000 kroner på den type bijobs, oplyser han til Jyllands-Posten.

Mikael Kamber ser ikke noget odiøst i, at han modtager penge fra den ene part i en konflikt, som lige nu fylder i nyhedsbilledet.

”Jeg er ikke part i sagen. Jeg er bare med til at præsentere, hvad der sker på scenen. Lægerne har vurderet, at de vil have en professionel til den opgave,” siger Mikael Kamber til Jyllands-Posten.

Det faktum, at han måske skal stille kritiske spørgsmål til Formanden for De Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, i studiet dagen efter, ser Mikael Kamper ikke som et problem:

”Det kan man nemt. For der er fuldstændig rene linjer. Det, som jeg laver her, tåler dagens lys. Alle kan se, hvad jeg laver. Alle kan se, at jeg står med min integritet. Jeg er ikke købt. Min sjæl er ikke købt af nogen. Det, som er købt, er min ekspertise i at lede et arrangement.”

Mikael Kamber kan også ses som moderator, når sundhedsministeren laver et arrangement.

"Hende laver jeg mindst lige så tit arrangementer med. Jeg er ikke en part i sagen, når jeg står sammen med Dibbern. Og jeg er ikke en part, når jeg står sammen med sundhedsministeren.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også