DR sælger 'Nak og æd' til Norge

DR vil også gerne sælge DR2's natur-tv-køkken med den engelske titel 'Whack 'n Munch' til flere lande.
Foto: DR Presse
Foto: DR Presse

DR har solgt DR2-programmet, der handler om at fange sin egen føde og tilberede den med de for håndenværende urter og råvarer, til norsk TV 2.

Programmet 'Nak og æd', der på norsk skal hedde 'Helt vilt', distribueres af selskabet Banijay på vegne af DR.

”Der er stor international efterspørgsel efter nye formater eller dramaserier, man kan lave remakes af. Gode ideer kan altid sælges, og det glæder mig, at Norge har været parat til at købe ’Nak & Æd’ som format. I forvejen har NRK i Norge også godt gang i et andet DR-format, nemlig ’Hammerslag’. Her har man allerede gættet boligpriser i flere år,” forklarer Helene Aurø, souschef i DR Salg, til Dr.dk

De danske udgaver af ’Nak & Æd’ har tidligere været vist i Norge tidligere og også på den svenske tv-kanal i Finland.

Til tv-salgsmessen MIPTV i Cannes i april, vil DR forsøge at sælge 'Nak og æd', 'Hammerslag' og 'Detektor' som format til flere lande.

Det er også Banijay, der internationalt distribuerer DR-formaterne Hammerslag ('Sold') og Gintberg på Kanten ('Comedy on the Edge').

Her er vinderne af TvPrisen 2012

DR2 vil storryge i sommerferien
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også