Corona-pressemøderne havde op til 2,9 mio. seere hver

25 gange siden 6. marts 2020 har TV 2, TV 2 News og DR transmitteret pressemøder fra Statsministeriet. Mens de fleste har trukket langt over en million seere, var højdespringeren i marts 2020 med knap 2,9 mio. seere.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), statsminister Mette Frederiksen (S) og direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på pressemødet den 26. januar 2022. | Foto: Mads Claus Rasmussen
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), statsminister Mette Frederiksen (S) og direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på pressemødet den 26. januar 2022. | Foto: Mads Claus Rasmussen

Da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag den 26. januar 2022 afsluttede det corona-pressemøde, der fjerner de fleste restriktioner fra 1. februar, var det samtidig et i hvert fald midlertidigt punktum på en epoke med pressemøder med høje seertal.

Ifølge en pressemeddelelse fra TV 2 har TV 2, TV 2 News og DR1 i alt transmitteret og samsendt 25 pressemøder fra Statsministeriet siden 6. marts 2020. 18 af disse pressemøder har haft millionseertal – ofte over 1,5 millioner seere og helt op til knap 2,9 millioner seere til pressemødet 17. marts 2020, hvor flest så med.

Allerflest sad dog foran skærmen, da dronning Margrethe – ligeledes den 17. marts 2020 - talte til befolkningen. Flere end 3,4 millioner fulgte med, da Dronningen blandt andet opfordrede til at følge myndighedernes råd om at vaske hænder, holde afstand, undgå fysisk kontakt og blive hjemme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også