MediaWatch

Statsministeren: Corona-restriktioner er fortid på tirsdag

Corona-restriktioner får lov at udløbe i næste uge, og livet bliver mere normalt, oplyser statsministeren.

Foto: Jens Dresling

Fra næste uge vil livet i Danmark i langt mindre grad blive præget af coronavirus. I hvert fald bliver alle corona-restriktioner for personer i Danmark fortid fra på tirsdag.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag aften.

"I dag kan vi sige, at vi bestod, vi er klar til at træde ud af coronaens skygge. Vi siger farvel til restriktioner og goddag til det liv, vi kendte før corona."

"Vi er gennem den kritiske fase," siger hun.

Tidligere onsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyst Folketinget, hvad regeringen har tænkt sig. Udover at lade de fleste restriktioner falde væk skal corona fra 1. februar ikke længere være en "samfundskritisk sygdom."

Der vil fortsat gælde nogle bestemte regler for personer, der ønsker at rejse ind i Danmark.

Ifølge Sundhedsministeriet vil der være regler om test og isolation for indrejsende, der ikke er enten vaccineret eller tidligere har været smittet.

På pressemødet onsdag beskriver statsministeren og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udløbet af restriktioner som en milepæl.

"Vi har nået målet. At få frakoblet smittetallene fra indlæggelsestallene," siger Magnus Heunicke (S).

Det tilskriver statsministeren blandt ancet udbredelsen af vacciner.

"Den høje tilslutning til vacciner viste sig at blive det, som vi troede: Nemlig vores supervåben, og det har givet os et stærkt værn imod den smitte, der stadig er i vores samfund," siger Mette Frederiksen.

Hun peger også på en anden faktor:

"Når vi er kommet så langt og så hurtigt, så er det altså resultat af en kraftpræstation af os alle sammen. Den enkelte dansker adfærd," siger statsministeren.

"Tak. Tak til at så mange tog ansvaret på sig. Tak til alle, der har taget imod vaccinerne. Tak til alle jer der har passet på hinanden og på vores fællesskab og vist det samfundssind, som vi ikke har kunnet være foruden."

Måling: Tiktok stryger op på liste over de mest værdifulde brands

Regeringen klar til at droppe næsten alle restriktioner 

Mere fra MediaWatch

Aller Media lukker magasinet Dossier

Dossier lukker og slukker efter seks år. Det skyldes ifølge chefredaktør økonomi og udfordringer med bl.a. stigende papirpriser. For mindre end et år siden lukkede Aller også Modemagasinet In efter 35 år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs