MediaWatch

Premier League scorer kassen på ny tv-aftale i USA

NBC betaler to milliarder britiske pund for rettighederne til at vise Premier League de kommende seks år.

Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Milliarderne flyder stadig i en lind strøm gennem den bedste engelske fodboldrække, Premier League.

Den glamourøse liga har forlænget aftalen med tv-stationen NBC, der sidder på rettighederne til det amerikanske marked.

Den nye aftale løber over de kommende seks år og kaster ifølge The Athletic to milliarder britiske pund ned i ligaens pengekasse. Det svarer til 17,6 milliarder danske kroner.

Beløbet er et godt stykke over det dobbelte af, hvad NBC betalte for at lande den hidtidige aftale, der gjaldt fra 2015.

"Interessen for Premier League bliver større og større, og det er herligt at se den voksende globale efterspørgsel efter at se vores kampe og tage del i vores liga," siger Premier Leagues administrerende direktør, Richard Masters.

Aftalen omfatter rettighederne til at sende samtlige 380 ligakampe i løbet af sæsonen. Ifølge britiske medier har kampene i denne sæson haft i gennemsnit 609.000 seere i USA.

Det er det højeste på dette tidspunkt af sæsonen siden 2015/16 og en stigning på 14 procent sammenlignet med sidste år.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Grønne Aller-regnskaber, tilføjelse til Podimo-top og opgør med techkæmper er blandt strømmene, der formede ugens nyhedslandskab i Mediedanmark. Få et overblik med denne briefing.

Medieklummen: Slip data fri på redaktionen

Ny rapport dokumenterer de positive effekter ved at demokratisere adgangen til data på nyhedsredaktionen. Men desværre hersker der stadig udpræget data-skepsis blandt danske journalister, skriver fellow ved SDU Malte Jørstad i ugens Medieklumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs