DR's vagthund kritiserer DR for tæt samarbejde med statens advokat

Journalisterne kom i forbindelse med en DR-udsendelse til serien "Pengejægerne" "for tæt på den ene part i sagen", vurderer lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen.
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

Lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, mener, at advokaten Boris Frederiksen og DR's journalist, Jens Langhorn, kom lidt for tæt på hinanden, da de kørte parløb i forbindelse med programserien "Pengejægerne" fra i fjor – i hvert fald i udsendelsen "Jagten på de forsvundne luksusbiler".

Det skriver Berlingske.

Jesper Termansen har både i en ny halvårsrapport samt i sin klumme rettet kritik af journalisterne i programmet for deres metodevalg.

"... det drejer sig om, at DR's reportere, efter min mening, er for tæt på den ene part i sagen, nemlig statens advokat, Kammeradvokaten. Vi ser i afsnit fire fra 2020, hvordan "Pengejægerne" flytter ind hos Kammeradvokaten, filmer møder, hvor værten og advokaterne drøfter sagen og personer, som DR dækker, samtidig med, at Kammeradvokaten forfølger samme sager," skriver Jesper Termansen.

Mens Kammeradvokaten ikke har ønsket at kommentere sagen til Berlingske, stiller ledelsen hos DR sig uforstående over for kritikken:

"Det har aldrig været intentionen, at det skulle opfattes som et parløb, men derimod en reportage fra en arbejdsplads, der spiller en særlig rolle i det danske samfund," skriver ledelsen i lytternes og seernes halvårsrapport.

Som tidligere beskrevet af AdvokatWatch, medførte sagen i maj to bøder til Kammeradvokaten på i alt 60.000 kr. til hhv. Boris Frederiksen, som er formand hos Kammeradvokaten, og Frederik Simmelkær, der er advokat samme sted.

Bøderne faldt, fordi de to med deres medvirken i DR-programmet havde tilsidesat hensyn til modparten i en sag om bilforhandleren Saqib Mustafa, lød begrundelsen fra Advokatnævnet. 

 

Messerschmidt revser DR efter intern kritik af klimadækning 

Q&co debatterer Journalisten-leder, DR's klimadækning og mynd DR afgør sag om tv-værts politiske handling: Vil ikke blande sig i ansattes private ytringerighedernes medievalg

DR-vagthund: DR bør overveje mere ensartet moderation på Facebook 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også