Britisk tv-nævn: Morgenværts kontroversielle udtalelser om Meghan Markle var inde for skiven

Britisk tv-vært var i sin gode ret til at sige, at han ikke troede på, at hertuginden af Sussex har overvejet selvmord, hvilket kostede ham jobbet efter klagestorm, skriver tv-nævn.
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Piers Morgan mistede sit job som vært på "Good Morning Britain" på kanalen ITV, efter han i marts udtalte mistro til, at hertuginden af Sussex, Meghan Markle, skulle have overvejet selvmord som følge af det britiske kongehus' behandling.

Det britiske tv-nævn, Ofcom, har undersøgt sagen og har afgjort, at Piers Morgans udtalelser lå inden for ytringsfrihedens rammer, skriver Politiken.

"Reglerne giver individer ret til at udtrykke stærke holdninger og kraftigt argumenterede holdninger, også dem, der potentielt kan gøre skade eller kan forekomme stærkt stødende, og tv-udbydere har ret til at bringe dem i deres programmer," skriver Ofcom ifølge Politiken.

Piers Morgan har dog fremturet med "åbenlys ligegyldighed" over for et ømtåleligt emne som selvmord, fremgår det videre af nævnets afgørelse.

I den pågældende udsendelse forholdte Piers Morgan, der er kendt for at kommentere nyheder i en kontant og spydig tone, sig kritisk til den britiske prins Harry og Meghan Markles udtalelser i et stort opsat tv-interview med den amerikanske tv-vært Oprah Winfrey, som næsten 50 mio. fulgte live. Piers Morgans kritik udløste en syndflod af godt 57.700 klager i tv-nævnets indbakke.

Ifølge ITV, som står bag "Good Morning Britain" var Piers Morgans fratrædelse, som indtraf samme dag som optrinnet i "Good Morning Britain", en fælles beslutning og altså ikke en decideret fyring.

Næsten 50 millioner så Oprahs interview med Harry og Meghan

Piers Morgan er færdig som morgenvært efter klagestorm 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også