Producer: Høje produktionsomkostninger er broadcasteres egen skyld

Streamingtjenesternes indtog har ifølge DR og TV 2 presset produktionspriser i vejret og truer kvaliteten af dansk indhold. Producer mener, at de højere omkostninger kommer af dårlig planlægning.
Foto: Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Danske broadcastere skal blive bedre til at få produktionsplanlægning og finansiering af tv-indhold i stand i god tid, hvis de vil barbere produktionsomkostningerne.

Sådan lyder beskeden fra direktør i Sam Productions Meta Louise Foldager over for Politiken.

"Det, der koster, er, når broadcasterne beslutter sig for sent, og finansieringen falder på plads for sent. Og når tidspresset bliver for stort," siger Meta Louise Foldager.

Hun afviser i samme ombæring, at den intense vækst i efterspørgsel på dansk indhold, som streamingtjenesternes indtog har forårsaget de store prisstigninger som DR's dramachef, Christian Rank, og TV 2's fiktionschef Katrine Vogelsang udtrykker.

DR udsatte i sidste uge produktionen af den storstilede historiske dramaserie om Leonora Christina Uhlfeldt, og overfor MediaWatch trak dramachef Christian Rank en direkte linje mellem produktionspausen og det jag opad som produktionsomkostningerne på kort tid har fået som følge af stigende efterspørgsel.

Han og hans modpart hos TV 2 Katrine Vogelsang satte under sidste uges Copenhagen TV Festival lighedstegn mellem "en eksplosion" i efterspørgsel og det dårlige arbejdsmiljø, som hundredevis af tv- og filmfolk har underskrevet en klagebrev om.

De pegede begge på, at der mangler kvalificeret arbejdskraft i branchen, og at der bør uddannes flere i produktionsledende roller. Direktør i Producentforeningen Jørgen Ramskov slog også i sidste uge på tromme for at få flere kompetente hænder og hoveder i branchen, så man kan matche de voksende kapacitetsbehov.

DR og TV 2: Produktionsboom er med til at presse arbejdsmiljøet i branchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også