Mangel på kvalificeret arbejdskraft presser film- og tv-branchen

Streamingtjenesternes indtog har sendt efterspørgslen på danskproduceret indhold i vejret, og det presser kapaciteten i alle dele af branchen, siger Producentforeningens direktør, Jørgen Ramskov.
Foto: PR/Producentforeningen
Foto: PR/Producentforeningen

De danske film- og tv-producenter har svært ved at følge med den stigende efterspørgsel på dansk indhold fra især streamingtjenesterne. Det  skriver Jyllands-Posten.

"Vi mangler simpelthen kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer fra lydfolk til manuskriptforfattere. Så vi er meget presset på kapacitet i branchen," siger Jørgen Ramskov, der er direktør for Producentforeningen.

Lokalt produceret indhold er blevet et konkurrenceparameter for danske og internationale streamingtjenester, der kæmper om kunderne på det danske marked og det har ifølge medieanalytiker Clau Bülow Christensen skabt en "meget aggressiv" konkurrencesitution.

DR valgte i sidste uge at sætte produktionen af en stor historisk dramaserie om Leonora Christina på pause bl.a. på grund af mangel på kvalificerede kræfter til produktionsstyring.

”Hele vores sektor oplever i øjeblikket udfordringer. Der bliver produceret mere og mere, og vi kan også mærke, at de store streamingtjenesters indtog har lagt et gevaldigt pres på økonomien, fordi der er kommet så mange penge ind. Omkostningsniveauet er steget over hele linjen,” sagde chef for DR Drama, Christian Rank, i den forbindelse til MediaWatch.

Rapport: Streamingtjenesternes danske omsætning vil ramme 3 mia. kr. i 2023 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også