Hundredvis af filmfolk slutter sig til protestbrev om dårligt arbejdsmiljø

Yderligere 230 personer fra film- og tv-branchen har sluttet sig til protestbrevet stilet til landets producenter, som i sidste uge blev offentliggjort med underskrifter fra 415 filmfolk. Det skriver Filmmagasinet Ekko.
Siden offentliggørelsen af brevet i Ekko, er de mange nye underskrifter tikket ind i Facebook-gruppen "Skriv", som initiativtagerne har oprettet. Nu er den samlede pulje af underskrivere oppe på 645 ifølge Ekko.
Scenograf Emilie Nordentoft står bag brevet sammen med skuespiller Dorte Rømer og kostumier Pia Myrdal, og de er ifølge Ekko overvældede af opbakningen.
"Da jeg gik i gang, havde jeg på fornemmelsen, at jeg ikke stod alene med mine oplevelser. Men jeg er nok lidt overrasket over, at det er et så stort problem," siger Emilie Nordentoft til filmmagasinet.
Hundredvis af filmfolk slutter sig til underskriftindsamling om dårligt arbejdsmiljø