Marvel-film har tjent millioner på premiere på Disney+

Disney løfter sløret for omsætningen på Marvel-filmen "Black Widow", som havde premiere i biograferne og på Disney+ samtidig. Streamingindtægterne løber op i 60 mio. dollar.
Foto: Beresford Hodge/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Beresford Hodge/Reuters/Ritzau Scanpix

Marvel-filmen "Black Widow", der havde premiere i april, har omsat for i alt 218 mio. dollar, cirka 1,36 mia. kr. Det skriver The Wrap.

Tallene kommer fra Disney, skriver mediet, der også opgiver, hvordan indtægterne er fordelt på billetsalget i biograferne og på streamingtjenesten Disney+, hvor abonnenter har kunnet tilkøbe adgang til premierefilmen via funktionen Premier Access for 30 dollar.

Den største bid af kagen kommer fra biografsalget i USA, hvor Black Widow har haft billetindtægter på 80 mio. dollar, cirka 500 mio. kr. Indtægterne fra tilkøbet på streamingtjenesten Disney+ har genereret 60 mio. dollar, godt 375 mio. kr. De resterende 78 mio. dollar kommer fra biografsalget uden for USA.

I Danmark har "Black Widow" haft begrænset biografpremiere, da både Nordik Film Biografer og Cinemaxx har droppet at have filmen på plakaten. Det skyldes, at biograferne er stærtk utilfredse med at skulle betale samme pris for filmen, selvom biograferne har haft begræset eksklusivitet på filmen, fordi den også har kunnet ses på Disney+.

Nordisk Film Biografer om pres på biografvindue: "Lige nu er en ekstrem situation"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også