DR-chef: "Kæmpestor fejl" at bruge niqab-klædt kvinde i grafik om indvandrerkvinder

Det var fejlagtigt at illustrere indvandrerkvinder i Danmark via en grafik af en niqab-bærende person i TV-Avisen, erkender redaktionschef Marie Buss efter kritik.
Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen/
Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen/

Redaktionschef for DR Nyhederne, Marie Buss, beklager, at der i TV-Avisen onsdag blev vist en grafik, der fremstiller indvandrerkvinder i Danmark som niqab-klædte generelt. Det skriver Journalisten.

Det fangede en del af twitter-Danmarks opmærksomhed, da TV-Avisen onsdag bragte et indslag om invandrerkvinder i job, og i den forbindelse viste en grafik af en niqab-klædt person. Flere debattører kritiserede grafikken på Facebook og Twitter og pointerede, at det er en meget lille del af kvinder med muslimsk baggrund i Danmark faktisk går med niqab.

Det er Marie Buss altså enig i, og kalder det en "kæmpestor fejl", som hun lover, vil blive drøftet på nyhedsredaktionen.

"Problemet er, at den jo på ingen måde illustrerer den gruppe kvinder, der er tale om. Gruppen af indvandrerkvinder er meget divers, og det er en forsvindende lille del af dem, som bærer niqab," siger hun til journalisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også