Discovery ruster sig til OL-dækning: Hyrer dansk håndboldstjerne

23. juli starter OL Tokyo 2020 med et års coronaforsinkelse. Discovery+ viser samtlige OL-håndboldkampe og har plukket dansk håndboldstjerne som kommentator.
Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

Selvom Jesper Nøddesbo i dag har meddelt, at han stopper karrieren som håndboldspiller med udgangen af denne sæson, kan danske tv-seere stadig få glæde af ham i forbindelse med de danske håndboldherrers kampe. Det bliver dog ikke på banen, han spiller med fremover: Jesper Nøddesbo er hyret af Discovery som "håndboldekspert". Det skriver Discovery i en pressemeddelelse.

"Jeg kommer ikke til at udfylde nogle andres roller, jeg kommer som mig selv. Jeg vil  fortælle om håndbold, og jeg kan måske komme med en god historie eller to. Jeg håber, man kan mærke den nerve, jeg har, gennem skærmen, for jeg kan ikke undgå at blive revet med, når det er landsholdet," siger Jesper Nøddesbo i pressemeddelelsen.

Discovery ejer rettighederne til OL Tokyo 2020, og i Danmark er rettighederne delt med DR. Sportsgrenene er fordelt således, at alle de danske håndboldkampe kan ses på DR, plus semifinale og finale, uanset om de måtte blive uden dansk deltagelse. Kanal 5 viser kampe uden dansk deltagelse frem til semifinalen, og streamingtjenesten Discovery+ viser samtlige håndboldkampe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også