Discovery køber rettigheder til Flanders Classic frem til 2025

Discovery har fået en fireårig aftale i hus om tv-rettigheder til herre- og damernes cykelløb i det belgiske grænseland - bl.a. Flandern Rundt.
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix

Amerikanske Discovery har været en tur på sportsmarkedet og udbygget porteføljen af tv-rettigheder inden for cykelsport. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Selskabet har denne gang erhvervet de europæiske og asiatiske rettigheder til at vise herre- og damecykelløbene ved Flanders Classic, herunder Flandern Rundt, de næste fire år.

Rettighederne til Flanders Classic er de seneste i en købskæde, der har konsolideret Discoverys udbud af europæisk cykelsport - foreløbigt indtil 2025.

I februar i år sikrede Discovery sig de globale rettigheder til Giro d'Italia frem til 2025, og et år før det købte broadcasteren de europæiske rettigheder til Tour de France og Vuelta a Espania ligeledes til 2025.

"Vores ambition er at være Danmark og Europas samlingspunkt for al cykelsport, og med den nye aftale understreger vi vores seriøsitet. Brian Holm, Thomas Bay, Matti Breschel, Trine Schmidt, Jesper Worre og de mange andre stærke cykelsportskolleger får travlt i kommentatorboksen og studiet de næste mange sæsoner. Det er vi glade for," siger Søren Klæstrup, Head of Sports hos Discovery i meddelelsen.

Udover de syv løb, der ligger under Flanders Classic-fanen inkluderer Discoverys aftale også Amstel Gold løbet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også