
Få måneder efter den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen blev afskediget fra TV 2 på grund af sager om seksuelle krænkelser, resulterer forløbet i, at også et program, optaget med Jes Dorph-Petersen inden hans fratrædelse, bliver aflyst. Det skriver Ekstra Bladet.
Der er tale om en udgave af programmet "Krejlerkongen", som Jes Dorph-Petersen medvirkede i i november som en del af panelet i den kommende sæson. Men TV 2 har siden valgt, at programmerne fra ugen, Jes Dorph-Petersen medvirkede, ikke skal sendes alligevel, skriver Ekstra Bladet.
"Det har været en naturlig beslutning, at vi ikke skal sende et nyoptaget underholdningsprogram med Jes lige nu i direkte forlængelse af den senere tids forløb", skriver Peter Toldberg, TV 2-redaktør på programmet, i en mail til Ekstra Bladet.
Jes Dorph indberetter advokatfirma efter TV 2-undersøgelse
Aftenshowet-journalist forsvarer Jes Dorph-interview efter tilsvininger på sociale medier
TV 2 har givet sanktioner i fem krænkelsessager efter undersøgelse