MediaWatch

Debat: Medieforhandlinger i 2021 - men hvorfor?

I stedet for at slås om flere penge, kunne mediepolitikerne med fordel bruge året på at granske nulsumsløsninger på tre strukturelle problemer på medieområdet, skriver Erik Nordahl Svendsen og Frands Mortensen i debatten.

Foto: Jens Dresling

DEBAT | Årets finanslov annullerede DR’s planlagte besparelser på 900 mio. kr. Det lod sig gøre, fordi Socialdemokratiet holdt sig uden for det borgerlige forlig i 2018. Kulturministeren udtalte, at der i de kommende medieforhandlinger, som starter i 2021, vil blive rådighed over 4,7 mia. kr. til medieområdet hvert år i hele perioden frem til 2025.

Men hvorfor indkalde til forhandlinger i 2021? Alle de 4,7 mia. kr. er allerede øremærket, dvs. brugt. Der er ikke flere penge at forhandle om. Vi kan ikke forestille os, at der rykkes rundt på de reserverede bevillinger på finansloven, da det ville betyde, at hvis et område skulle have mere, ville et andet område skulle have tilsvarende mindre, og det er der ikke politisk flertal for. Og flere penge er der åbenbart ikke.

Kig på strukturer - frem for penge

Så hvad er der at forhandle om? Først i 2024 og 2025 kommer der frie midler (132 mio. i 2024, 150 mio. kr. i 2025). Så hvorfor ikke vente med at forhandle til 2023, hvis det kun handler om at fordele pengene? Det nemmeste i verden er at bruge (flere) penge. Men kan man ikke få lov til det, kunne man i stedet se på strukturerne. Her vil vi pege på tre problemer:

For det første bør man ændre måden, pengene skaffes på. Det sker i dag via de årlige finanslove, hvor midler til medieformål behandles på samme måde som andre dele af finansloven. Det var Dansk Folkepartis krav ved forliget i 2018. Midlerne er med andre ord ikke fredet fra den normale flytten-rundt, hvad de tidligere var, da de blev skaffet via licens. Det kan man ændre ved at lave en særlig medieskat med en progressiv skala, som alle andre partier også gik ind for i 2018. Medieskatten skal gælde for en årrække, og provenuet står til disposition for kommende medieforhandlinger. Sådan som man har det i Sverige og i Finland og måske snart i Norge.

Bekæmpelsen af nyhedsørkner

Det andet strukturelle problem, der kunne behandles uden ekstra penge, er den dårlige dækning af provinsen i nyhedsformidlingen, som mange mediepolitikere også har fremhævet som vigtig. Her findes tre medietyper, der alle modtager statsstøtte, men uden nogensomhelst koordinering.

Det er mediestøtte til lokale og regionale dagblade, støtte til regionalradio (DR's P4, red.) og støtte til regional-tv i form af TV 2 Regionerne. I alt i omegnen af en rund milliard om året.

Det siges, at de tre medietyper konkurrerer, og at et samarbejde derfor er udelukket. Men det er formentlig ikke rigtigt. De fungerer blot ved siden af hinanden og efterlader store nyhedsørkener. Kun via en samordnet indsats, en modernisering og skabelse af synergi kan der rettes op på dårligdommen. Her er der mulighed for forbedringer, hvis mediepolitikerne bruger deres fantasi og forhandlingssnilde.

Bidraget fra streamingtjenster

I første omgang kan ørknerne kortlægges af Slots- og kulturstyrelsens millionbevilling til at belyse medieudviklingen ("Mediernes udvikling i Danmark", red.). For hver af de 98 kommuner skal kortlægges den redaktionelle bemanding og det journalistiske output i alle tre medier i en periode for f.eks. 10 år siden, for fem år siden og i dag. Det kan nok tage et års tid, mens der forhandles uden penge.

Medieforhandlerne skal for det tredje tage stilling til, hvordan en afgift på streamingtjenester kan bidrage til dansk produktion af indhold. Deloittes solide rapport fra august 2020 viser, det kan betyde 25-60 mio. kr. ekstra om året.

Lidt, men det har også ret.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs