BBC udpeger ny generaldirektør

Ny topchef for den britiske public service-station BBC er fundet i egne rækker og afløser til september Tony Hall på posten.
Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix

Det bliver Tim Davie, nuværende direktør for BBC's kommercielle forretning BBC Studios, der i efteråret tager over som generaldirektør for BBC. Det skriver flere medier, herunder Financial Times.

Tim Davie bliver den 17. topchef generaldirektør for den britiske public service-sværvægter og afløser Tony Hall, der har haft posten siden 2012.

"Tim har entusiasmen og energien til at reformere, samtidig med at fastholde BBC's kernemission," siger formand for bestyrelsen, BBC Board, David Clementi om valget.

Blandt de sværdslag, der venter den nye generaldirektør, er spørgsmålet om BBC's fremtidige finansiering efter 2022, skriver Financial Times. Selv påpegede Tim Davie i forbindelse med udnævnelsen behovet for transformation.

"Ser vi fremad, bliver vi nødt til at accelerere forandringer, så vi tjener alle vores målgrupper i en verden, der bevæger sig hurtigt," lød det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også