DR opruster dækningen af EU

Interne kræfter skal løfte DR's EU-dækning, hvor der skiftes ud på korrespondentpost, mens ny digital stilling oprettes.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR udvider holdet af redaktionelle kræfter, der dækker EU. Det oplyser DR i en meddelelse.

Ny EU-korrespondent bliver fra 1. september Niels Kvale, der i dag er udlandsredaktør i DR, men tidligere har været en del af DR's korrespondenthold. Han afløser korrespondenten Karin Axelsson, der vender hjem til Danmark i løbet af sommeren.

Derudover opruster DR med en ny nyhedsreporter, der skal have fokus på digitale platforme. Her er valget faldet på Per Bang Thomsen, der siden årsskiftet har dækket EU digitalt med særligt fokus på valget til Europa-Parlamentet i maj.

Ud over de to nye ansatte fortsætter Ole Ryborg som EU-korrespondent for DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også