Yousees konkurrenter fastholder FM-signal

De øvrige tv-distributører ændrer ikke ved deres FM-radiosignal, selv om Yousee slukker for signalet i morgen.
Foto: Energi Fyn
Foto: Energi Fyn

I morgen, tirsdag, slukker Yousee for FM-radiosignalet, som hidtil er blevet sendt ud gennem kabel-tv-nettet til distributørens 1,2 abonnenenter. Det sker for at opgradere andre produkter - ikke mindst bredbånd - på kabelnettet.

Hos Yousees konkurrenter Waoo og Stofa, fastholder man dog FM-signalet, skriver Berlingkse Business.

"Vores løsning forbliver, som den er. Vi leverer radio på en hel række platforme, også via kabelnettet, sådan som Yousee hidtil har gjort. Det bliver vi ved med. Vi har ikke samme kapacitetsmæssige udfordringer som vores konkurrenter, så FM-signalet har ikke betydning for vores billedkvalitet eller internethastighed på samme måde, som vi heller ikke har problemer med at bibeholde det analoge tv-signal i vores net," siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo, til Berlingske Business.

Ifølge Waoo benytter omkring 10 pct. af kunderne sig af det analoge radiosignal.

Mens Norge forventer at have slukket for FM-signalet ved udgangen at året, er der ikke fastsat en dato for, hvornår FM-signalet i Danmark helt forsvinder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også