Ekspert kritiserer DR-afslag på aktindsigt

Jyllands-Posten har fået afslag på at få aktindsigt i de overordnede budgetrammer for DR-kanal, og det kritiseres af mediejurist.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Radiokanelen P1 har et budget på omkring 200 mio. kr. årligt. Jyllands-Posten har været interesseret i at få et kig på rammerne for radiokanalens budget og har derfor anmodet om aktindsigt. Den anmodning har DR afvist, og det kritiseres af mediejurist og offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen. Det skriver Jyllands-Posten.

DR er som udgangspunkt omfattet af offentlighedsloven, men ikke når det gælder DR's "programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil", som der står i radio- og fjernsynsloven.

DR har afvist aktindsigtsanmodningen fra Jyllands-Posten med begrundelsen, at "det dels vil stille DR ringere end andre nationale og internationale aktører, dels kunne være til hinder for DR's frie og uafhængige stilling som public service-station," skriver DR ifølge Jyllands-Posten. Men den køber Oluf Jørgensen ikke.

"Licensen betyder, at praktisk talt alle må betale til DR. Vi kan ikke fravælge, medmindre vi helt vil leve uden moderne teknologi. Vi bestemmer derimod helt frit, om vi vil betale for private medier. Derfor er det rimeligt, at offentligheden har mulighed for at føre en vis kontrol med, hvordan DR bruger pengene," siger Oluf Jørgensen til Jyllands-Posten.

Samtidig opfordrer flere politikere, Mette Bock (LA), Mogens Jensen (S) og Morten Marinus (DF), til mere offentlighed i DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også