P3 kan beholde Superligaen

DR og Divisionsforeningen har indgået en seksårig aftale om, at DR køber Superliga-rettigheder til 'højdepunkter' og 'radio'.

DR's fodboldprogrammer 'Sport på 3'eren', 'Liga' på P3 og 'Fodboldmagasinet' på DR1 kan fortsætte.

DR og Divisionsforeningen har netop indgået en seksårig aftale om Superliga-rettigheder til 'tv-højdepunkter' og 'radio'.

Det er TV3 og SBS Discovery, der deler hovedrettighederne - de direkte tv-transmissioner fra Superligaen, mens TV3 yderligere kan sende fra pokalturneringen og 1. division.

Den nuværende Superliga-aftale udløber sommeren 2015. Men med den nye aftale er DR sikret at kunne bringe højdepunkter fra Superligaen, 1. division og pokalturneringen frem til sommeren 2021 - både på radio, tv, web og mobil.

Jacob Kwon, chef for DR Sporten, siger i en pressemeddelelse:

"Aftalen har stor betydning for vores produkter på web og mobil. Samarbejdet med dansk klubfodbold er blevet stadig stærkere, og vi ser frem til at gøre det endnu bedre i de kommende år".

Superliga-rettighederne er på plads frem til 2021 

Superligaen skal fløjtes tidligere i gang på tv-skærmen

SBS Discovery lægger billet ind på Canal 8 og Canal 9 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu