Radio M skal have ny chef
Til august forlader radiochef Gitte Søndergaard sin post i Radio M, der hører under Mediehuset Herning Folkeblad, det skriver Radioassitant.
Gitte Søndergaard skal være kommerciel direktør for Bravo Tours.
Adm. direktør Alex Nielsen overtager ansvaret som leder af Radio M og Radio Alfa Midtjylland indtil en ny chef er ansat i Mediehuset.
Skiftet vil ikke påvirke lokalradiodriften i Herning-Ikast-området, siger han til Radioassistant.