Third Ear genopstår

Med støtte fra Statens Kunstfond er Third Ear, der har specialiseret sig i radiomontagen, atter 'on air'.

Halvandet år efter at radiomontagens danske frontkæmpere i Third Ear måtte lukke, er det digitale radiomagasin genopstået.

I 2011 udløb Third Ears støtte fra Kunstrådet, men nu har nye penge fra Statens Kunstfond fået radiofolkene on air igen. Det skriver Politiken.

Third Ear drives af Krister Moltzen og Tim Hinman, der begge har en fortid på det hedengange DR-program ’Ultralyd’, hvor de også dyrkede radiomontagen.

”Vores podcast er en historie fortalt i lyd med alt, hvad der overhovedet findes af virkemidler i det medie. Vi bruger en måned på at lave dem og gør os virkelig umage, så det skulle gerne  være medrivende og skidegodt,” siger Krister Moltzen, der senest står bag radiomontagen ’Jagten på U534’, til Politiken.

Third Ear har modtaget flere radiopriser for deres produktioner, bl.a. den internationale Pris Marulic og hjemlige Prix Radio, der uddeles under RadioDays.

Bred prisregn over radiomarkedet 

Third Ear lukker ned 

Podcastmagasin vinder pris

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også