Clear Channel samler nordisk ledelse
Outdoorreklame-koncernen Clear Channel foretager en organisationsændring i Skandinavien. Fremover vil Clear Channel i Norge, Sverige og Danmark have en samlet ledergruppe, som får kontor i Stockholm. Det skriver Kampanje.
Omorganiseringen betyder, at Clear Channels adm. direktør i Norge, Mats Lundquist, stopper. Han får fremover en international rolle i koncernen. I stedet bliver Isak Åsbrink ny country manager for Clear Channel i Norge, men han skal styre den norske afdeling fra Stockholm, skriver Kampanje.
"Hensigten med omorganiseringen er at kunne satse tungere på salg og styrke os i hele Skandinavien. Vi skal beholde det, vi er bedst til og levere bedre produkter til kunderne i hele regionen. Et vigtigt mål er blive endnu bedre digitalt," siger Isak Åsbrink til Kampanje og tilføjer, at Clear Channel er i færd med at lægge en "aggressiv ekspansionsstrategi"
Ifølge Kampanje er en mulig konsekvens af omorganiseringen færre ansatte i den norske del af Clear Channel. Hvor mange af de 60 ansatte i Norge der bliver berørt af ændringer, er dog foreløbigt uklart, skriver mediet.