Marketing- og reklamefolk oplever problemer med krænkelser i branchen

Ifølge en ny rundspørge hos mediet Markedsføring har 49 personer i reklame- og marketingbranchen oplevet krænkelser inden for det seneste år.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En lang række ansatte inden for reklame, marketing, kommunikation og tech har ifølge en ny rundspørge oplevet uønskede seksuelle kommentarer eller krænkelser inden for det seneste år. Det skriver Markedsføring, der står bag rundspørgen.

I alt er 18.536 personer blevet bedt om at deltage, hvoraf 378 har svaret, og heraf har 49 oplyst, at de har oplevet uønskede seksuelle kommentarer på arbejdet - næsten halvdelen af dem har svaret, det er sket flere gange.

Ifølge professor emerita ved Aalborg Universitet Anette Borchorst er det ”en stor del” af respondenterne, der svarer, de har været udsat for noget, selvom svarprocenten er lav, og man derfor ikke bør hænge sig for meget i procenterne.

”Men der er pænt mange, der får kommentarer med uønsket seksuelt indhold. Det er seriøst, og det er også den type krænkelse, man oftest ser i denne slags undersøgelser,” siger professoren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også