Forlag lukker ned efter "vanskeligt år"

Forlagsdirektør og tidligere graverjournalist på bl.a. Jyllands-Posten lukker ned for Forlaget Kontrovers efter lidt over tre år i luften.
Efter godt tre år lukker det unge Forlaget Kontrovers. | Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Efter godt tre år lukker det unge Forlaget Kontrovers. | Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Forlaget Kontrovers lukker ned for fremtidige projekter. Det oplyser stifter og direktør Birgitte Dyrekilde i et opslag på Linkedin.

Beslutningen er truffet godt tre år efter, forlaget i slutningen af 2017 blev etableret af den tidligere graverjournalist på Jyllands-Posten og Børsen.

"Jeg har efter lange og svære overvejelser valgt at lukke for fremtidige aktiviteter på forlaget Kontrovers. Det har været et utroligt vanskeligt år med mange aflyste projekter. Jeg glæder mig over, at vi fik søsat en del gode bøger og fik sat fokus på væsentlige problemstillinger i samfundet, men jeg er nu klar til at gå fuldt ombord i noget andet," skriver Birgitte Dyrekilde på Linkedin.

Forlaget Kontrovers har i forlængelse af Birgitte Dyrekildes baggrund som graverjournalist haft et snit med fokus på journalistiske og dokumentariske bøger inden for især politik, erhverv og mennesker, bl.a. "Troldmanden" om en af figurerne i Danske Banks hvidvasksag, som Birgitte Dyrekilde skrev med Lars Abild. 

Tidligere graverjournalist etablerer forlag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også