Store forskelle i biblioteksbrug fra kommune til kommune

Antallet af borgere, der bruger landets biblioteker, svinger meget fra kommune til kommune, hvor 30 kommuner ligger under gennemsnittet, viser en opgørelse.
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Der er forskel på, hvor meget borgere rundt om i landet bruger folkebibliotekerne. Samlet har 42 pct. af de 16-89-årige besøgt et bibliotek fysisk inden for de seneste tre måneder, og her ligger 30 kommuner under og 46 kommuner over det gennemsnit, skriver Kulturmonitor på baggrund af en opgørelse fra Danmarks Statistik.

På listen over de kommuner, hvor flest besøger en biblioteksbygning, ligger Allerød Kommune efterfulgt af Lyngby-Taarbæk og Helsingør Kommune. Færrest besøger et bibliotek i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted Kommune, hvor det er knap hver fjerde borger, der har været forbi et bibliotek.

Dog langede folkebibliotekerne i 2019 flere lånebøger over skranken end i de foregående år. Det er første gang i en årrække, at udlånet af trykte bøger steg. 24,4 mio. fysiske bøger blev lånt ud fra folkebibliotekerne sidste år. Det er en stigning på godt 45.000 i forhold til året før. I 2020 har coronakrisen lagt en dæmper på udlånet, mens det digitale udlån via Ereolen, der i forvejen var i fremgang, fik yderligere næring af coronanedlukningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også