Norsk annoncemarked var i bakgear i 2016

Norske medier høster færre annonceindtægter i 2016, men årets afslutning giver grobund for optimisme.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De samlede reklameinvesteringer i Norge gik tilbage med 2,2 pct. sidste år. Det skriver Medier24 på baggrund af en rapport fra svenske IRM, der analyserer annoncemarkedet i Skandinavien.

I alt beløb annonceringen i Norge sig til 19,2 mia. norske kr., svarende til 16,1 mia. kr., i 2016. Hvis man ser isoleret på fjerde kvartal, var der tale om en fremgang på 1,6 pct. Og det giver grund til optimisme.

"De seneste år har været dystre på reklamemarkedet. Men vi ser måske en stabilisering af markedet på vej ind i 2017. Bunden er måske nået," udtalte Madeleine Thor, daglig leder hos IRM, ifølge Medier24 i forbindelse med fremlæggelsen af tallene.

Den digitale annoncering gik 5 pct. frem i løbet af året og tegner sig for 41,3 pct. af det samlede norske annoncemarked. På andenpladsen ligger tv med 20,5 pct. efterfulgt af dagbladene, der høster 16,2 pct. af det norske annonceforbrug.

IRM estimerede i efteråret 2016, at det danske annoncemarked ville vokse med 1,6 pct. i 2016 og med 1,9 pct. i 2017.

Prognose: Svag vækst på reklamemarkedet i 2017 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også