Mand dømt for trusler mod JP/Politikens Hus

Byretten har idømt 51-årig mand dagbøder for at have fremsat en trussel mod JP/Politikens Hus.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau
Foto: Thomas Borberg/Ritzau

En 51-årig mand er i Københavns Byret blevet dømt for trusler mod JP/Politikens Hus. Manden skal betale otte dagsbøder a 500 kr. Det skriver Ekstra Bladet.

Den 51-årige mand er blevet dømt for at have ringet til en nyhedsredaktør i JP/Politikens Hus ca. kl. 08.15 den 19. oktober sidste år med truslen: "Vi kommer og myrder jer alle sammen." Nyhedsredaktøren valgte at anmelde truslen efter drøftelse med sikkerhedschefen i JP/Politikens Hus, og politiet fik sporet opringningen, der kom fra den 51-årige.

Manden nægter sig skyldig. Han erkender at have ringet til JP/Politikens Hus, men forklarede i retten, at opkaldet skyldtes, at at han havde spørgsmål omkring bl.a. dækningen af det amerikanske præsidentvalg og Wikileaks. Han afviste at have fremsat trusler.

Retten valgte dog at dømme manden på baggrund af vidneforklaringen fra nyhedsredaktøren.

Anklagemyndigheden siger til Ekstra Bladet, at den forventer, at sagen indstilles til anke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også