Bladtegner havde frie hænder på Jyllands-Posten

Kurt Westergaard, der var ophavsmand til den mest kontroversielle af Muhammed-tegningerne, blev ikke underlagt begrænsninger i stil med Flemming Rose på Jyllands-Posten.
Kurt Westergaard, tidligere bladtegner på Jyllands-Posten. | Foto: Rasmus Baaner/Polfoto
Kurt Westergaard, tidligere bladtegner på Jyllands-Posten. | Foto: Rasmus Baaner/Polfoto

Han var manden bag den efterhånden stratosfærisk berømte, men sjældent sete tegning, der viser Muhammed med en bombe i turbanen. Alligevel blev bladtegneren Kurt Westgaard, der var ansat på Jyllands-Posten fra 1983 til 2010, aldrig underlagt begrænsninger i stil med Flemming Rose i løbet af sin tid på avisen. Det skriver Journalisten.

Kurt Westergaard, hvis afbildning kom til at udgøre omdrejningspunktet i konflikten om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed, er overrasket over håndfæstningen, som Flemming Rose blev pålagt af ledelsen i 2011.

"Alle steder, jeg kom, høstede Jyllands-Posten og Flemming Rose ros. Derfor undrer det mig, at Pansergeneralen (Jørgen Ejbøl, tidligere formand og nuværende næsteformand for bestyrelsen i JP/Politikens Hus, red.) vendte skytset indad. Flemming Rose var virkelig en figur, der betød noget. Han blev et ikon for ytringsfriheden der, hvor jeg kom," siger Kurt Westergaard til Journalisten.

Kun én gang oplevede bladtegneren kritik på Jyllands-Posten i forbindelse med en offentlig optræden, og det var, da han i 2008 optrådte som taler på Dansk Folkepartis årsmøde.

Sagen kort

  • Tidligere kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten, Flemming Rose, kritiserer i en ny bog, "De besatte", tidligere bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus Jørgen Ejbøl, og koncernens daværende adm. direktør Lars Munch for at have opført sig hyklerisk i efterdønninger på Muhammed-krisen.
  • Ifølge Flemming Rose har koncernledelsen på den ene side hævdet ytringsfrihedens ukrænkelighed udadtil, mens han på den anden side er blevet pålagt en række bånd indadtil, der har begrænset hans muligheder for at udtale sig om ytringsfrihed og religiøse forhold – bl.a. gennem en såkaldt håndfæstning.
  • Lars Munch, som siden 2014 har været bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, har i et svar på kritikken på understreget, at begrænsningerne på Flemming Roses virke skyldtes beskyttelse af koncernens øvrige medarbejdere overfor den terrortrussel, som hvilede over JP/Politikens Hus.
  • Håndfæstningen forbød bl.a. Flemming Rose i at deltage i nationale såvel som internationale foredrag, seminarer, radio- og tv-programmer. Han måtte heller ikke kommentere religiøse spørgsmål eller Muhammed-tegningerne. I første omgang gjaldt håndfæstningen i et år, men blev siden udvidet til at gælde på ubestemt tid.

JP-ansatte er lettede over svar fra Nybroe i Rose-sag 

Mediejurister siger god for Ejbøls indblanding 

Debat: Ejbøl lukker og slukker ikke debatten 

Mediefolk har et ben i hver lejr i Rose-sag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også