Kritik og forståelse følges i høj grad ad, når mediefolk skal give deres meninger til kender omkring oplysningerne i Flemmings Roses nye bog "De Besatte".

I bogen beskriver Flemming Rose en række tilfælde, hvor redaktionelle beslutninger skete med indblanding fra Jørgen Ejbøl og Lars Munch – der undervejs i forløbet først var henholdsvis bestyrelsesformand og adm. direktør for JP/Politikens Hus.  I 2014 afløste Lars Munch Jørgen Ejbøl som formand for bestyrelsen for JP/Politiken-koncernen i forbindelse med et generationsskifte, og Jørgen Ejbøl har siden været næstformand for bestyrelsen.

I Information er chefredaktør på Kristeligt Dagblad, Erik Bjergager, kritisk over for den håndfæstning, der i 2011 blev nedfældet, og som begrænsede Flemming Roses muligheder for at deltage i den offentligt debat. Men han understreger også, at JP/Politikens Hus har stået i en helt usædvanlig situation efter Muhammed-tegningerne. Og han kan ikke afvise, at han selv ville have gjort noget tilsvarende.

"Det her er en enormt ulykkelig sag, hvor begge parter har ret," siger Erik Bjergager til Information.

Rose: JP-chef tvang mig til tavshed og truede med fyring

Ejbøl: Genoptryk af karikaturer ville være uansvarligt

"Imod principper for god corporate governance"

Andre mediefolk ser en kende mere kritisk på ledelsen i JP/Politiken-koncernen.

"Det er ikke alene imod almindelige principper for god corporate governance. Det er også i direkte modstrid med hele grundlaget for JP/Politikens Hus, hvor det er helt afgørende, at beslutninger om det redaktionelle indhold i de enkelte udgivelser er helt adskilt fra koncernledelsen," siger Lasse Jensen, mediejournalist og -kommentator efter at have læst "De Besatte".

Udtalelsen falder i en artikel på jp.dk skrevet af Jacob Mollerup, tidligere Lytternes og seernes redaktør i DR, der er hentet ind som ekstern journalist for at dække sagen uafhængigt for Jyllands-Posten.

Lasse Jensen forstår, at Lars Munch, bestyrelsesformand for JP/Politiken-koncernen, henviser til de særlige omstændigheder omkring sikkerhedssituationen efter Muhammed-krisen, men kalder sagen principielt "dybt betænkeligt".

"Et af de klareste brud på armslængdeprincippet"

Mark Blach-Ørsten, medieforsker og professor på RUC, siger til Journalisten.dk, at forløbet, som det er beskrevet i Flemming Roses bog, er "et af de klareste brud på armslængdeprincippet, jeg har set i mediebranchen".

"Vi antager, at dagbladene styres efter journalistiske principper. I forskningen siger man, at medierne efter partipressens tid udvælger nyhederne efter væsentlighedskriterier. De kriterier kan være forskellige fra Berlingske til Ekstra Bladet, men idealet forudsætter, at redaktionen foretager udvælgelsen. De fleste medier har bestyrelser, men det er ikke bestyrelsens rolle at forholde sig til indhold og retning i det journalistiske produkt," siger Mark Blach-Ørsten til Journalisten.dk.

Også Lisbeth Knudsen, tidligere chefredaktør og direktør på Berlingske Tidende og nuværende chefredaktør og direktør på Mandag Morgen, både forstår JP/Politiken-ledelsens dilemma i forbindelse med Muhammed-krisen og kritiserer begrænsningerne af Flemming Roses ytringsfrihed.

Hendes hovedanke går – lige som Flemming Roses – på forskellen mellem det sagte og det gjorte og kalder det ”topmålet af hykleri”, udadtil at stå for ytringsfrihed, mens der internt blev lagt bånd på Flemming Roses gøren og laden i debatten, siger hun til Information.

Tidligere chefredaktør langer ud efter JP-top

Anmeldere roser bog for afsløring af forbud i Muhammed-sag

Lars Munch svarer på kritik: Ikke ønskværdig, men nødvendig indblanding