Mediejurister siger god for Ejbøls indblanding

Det er usædvanligt, at en bestyrelsesformand blander sig i redaktionelle beslutninger, men Jørgen Ejbøls håndfæstning var ikke i modstrid med medieansvarsloven, vurderer mediejurister.
Foto: Magnus Holm/Polfoto
Foto: Magnus Holm/Polfoto

Det var tre af de centrale skikkelser i JP/Politikens Hus, som Flemming Rose var blevet kaldt til møde med en mandag eftermiddag i slutningen af juni 2011. Koncernens bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl førte ordet, mens adm. direktør Lars Munch og Jyllands-Postens ansv. chefredaktør Jørn Mikkelsen lyttede på sammen med Flemming Rose.

Dagsordenen på mødet var den såkaldte håndfæstning – udarbejdet af Jørgen Ejbøl – der over otte punkter beskrev en række emner, som Flemming Rose fremover skulle afholde sig fra at kommentere. Det drejede sig bl.a. om religiøse spørgsmål og Muhammed-tegningerne, som Jyllands-Posten havde bragt 30. september 2005. Sådan lyder beskrivelsen af mødet i Flemming Roses nye "De besatte".

At bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl stod bag håndfæstningen, der udstak rammer for Roses arbejde er bemærkelsesværdigt, men ikke i modstrid med medieansvarsloven, vurderer flere mediejurister.

Det skriver Information.

"Loven er skruet sammen sådan, at den bygger på den idé, at det er en central person, redaktøren, der har det redaktionelle ansvar. Det er et ansvarssystem. Men der står ikke noget i loven om, hvordan interne beslutninger skal træffes," siger juraprofessor på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

Medieansvarsloven indeholder ingen paragrafer, der forbyder en bestyrelsesformand i at komme med gode råd til avisens indhold, lyder det fra Holger Rosendahl, chefjurist i interesseorganisationen for de private medier i Danmark, Danske Medier, og Vibeke Borberg, mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til Information.

Sagen kort:

  • Tidligere kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten, Flemming Rose, kritiserer i en ny bog, "De besatte", tidligere bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus Jørgen Ejbøl, og koncernens daværende adm. direktør Lars Munch for at have opført sig hyklerisk i efterdønninger på Muhammed-krisen.
  • Ifølge Flemming Rose har koncernledelsen på den ene side hævdet ytringsfrihedens ukrænkelighed udadtil, mens han på den anden side er blevet pålagt en række bånd indadtil, der har begrænset hans muligheder for at udtale sig om ytringsfrihed og religiøse forhold – bl.a. gennem en såkaldt håndfæstning.
  • Lars Munch, som siden 2014 har været bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, har i et svar på kritikken på understreget, at begrænsningerne på Flemming Roses virke skyldtes beskyttelse af koncernens øvrige medarbejdere overfor den terrortrussel, som hvilede over JP/Politikens Hus.
  • Håndfæstningen forbød bl.a. Flemming Rose i at deltage i nationale såvel som internationale foredrag, seminarer, radio- og tv-programmer. Han måtte heller ikke kommentere religiøse spørgsmål eller Muhammed-tegningerne. I første omgang gjaldt håndfæstningen i et år, men blev siden udvidet til at gælde på ubestemt tid.

Mediefolk har et ben i hver lejr i Rose-sag 

Tidligere chefredaktør langer ud efter JP-top 

Lars Munch svarer på kritik: Ikke ønskværdig, men nødvendig indblanding 

Rose: JP-chef tvang mig til tavshed og truede med fyring 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også