Forsker: Dårlig idé at droppe navne og fotos i terrordækning

Det bidrager ikke til bekæmpelsen af terror, hvis medier undlader at bringe billeder og navne på gerningsmænd i deres dækning, mener forsker. Tværtimod.
Foto: Francois Mori/AP/Polfoto
Foto: Francois Mori/AP/Polfoto

Flere franske medier har efter den seneste tids terrorangreb besluttet ikke at bringe navne og billeder af gerningsmænd, der er ansvarlige for anslag mod landet. På den måde vil medierne undgå risikoen for at bidrage til en mulig glorificering og forherligelse af gerningsmændene.

Men det er ingen farbar vej i bekæmpelsen af terrorisme, mener terrorforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Carsten Bagge Laustsen, skriver Jyllands-Posten.

"Det er ikke nogen god idé. Tværtimod er det en dårlig idé. Jeg synes ikke, vi skal lade være med at nævne navne. Jeg synes, vi skal passe på med ikke at fremstille terrorister og deres ondskab som en monstrøs og uforklarlig ondskab, og det ville være effekten af, at man ikke oplyser navn eller baggrund på en terrorist," siger Carsten Bagge Laustsen til Jyllands-Posten.

Han mener, det er vigtigt for forståelsen af, hvad der har drevet gerningsmændene, at deres baggrund og motiv kommer frem og bliver gjort konkret.

Sommerens terrorangreb og Frankrig og Tyskland har fået diskussionen om mediernes dækning og rolle som formidler til at bølge. Den franske avis Le Monde besluttede som flere andre medier i denne uge ikke at vise billeder eller nævne navne på terrorister fremover. Herhjemme har DR også meldt ud, at man vil indskrænke brugen af billeder af terrorister i dækningen, mens Berlingske, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten har afvist at indføre en tilsvarende regel.

Uenighed om brugen af billeder i terrordækning

Franske medier vil droppe billeder af mulige terrorister

Flere medier blander sig i debat om terrordækning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også