Feriefakta

Hvorhen: Jeg er lige lidt uventet blevet konstitueret chefredaktør, indtil Rune Lykkeberg lander i august, så jeg skal især ikke så langt væk fra Information, dvs. i sommerhuse med net ved Sejerøbugten og i Kandestederne.

Hvor længe: Tre uger med det ene ben på arbejde og det andet i et hav.

Hvilke medier: Hvis jeg ikke kan sidde og læse papiraviser over et langsomt morgenbord, er det ikke en rigtig dansk ferie eller weekend for mig. Så det bliver sikkert Information, Politiken og Weekendavisen, og så ferielæser jeg altid en masse i min bunke af New Yorker og London Review of Books. Og secondscreener en masse features gennem mit Twitterfeed på telefonen.

Q&A

Hvilken begivenhed i mediebranchen var forårets vigtigste?

"Måske annoncemarkedets kollaps? Det er ikke noget, der betyder vanvittig meget for Information, men det er et meget godt symptom på den kæmpe overførsel af økonomi, medieforbrug og dagsordenskraft, der er flyttet fra de klassiske nyhedsmedier til Google og Facebook, og hvis konsekvenser vi slet ikke er færdige med at fatte endnu."

Hvilken mediehistorie fik alt for lidt opmærksomhed?

"Det kunne være Twitters rolle i indsatsen mod Islamisk Stat gennem en massiv og løbende nedlukning af profiler, som vi for få år siden ville have været mere kritiske overfor."

Hvilke mediehistorie fik for meget – som den største ikke-historie?

"Det her forår har for alvor slået fast, at journalister skal holde op med at spå. Hvad enten det er meningsmålingernes krise, især i forhold til de indvandrings- og EU-kritiske partiers appel, eller den syndflod af helt forkerte profetier og segmentanalyser, der har akkompagneret Donald Trumps triumftog gennem primærvalgene. Vi som presse bør stoppe op og tænke over, at når vi gætter så meget og gætter så forkert, så fortæller det først og fremmest en hel masse til offentligheden om vores egne fordomme og indbildskhed."

Hvilken beslutning er den sværeste, du har taget, i foråret?

"Her i begyndelsen af juni bragte vi en feature af Line Vaaben, som er det stykke journalistik, jeg har lært mest af i år. Den er led i en stor serie om drab i familien og er en mors fortælling om forløbet op til, at hendes mand dræbte deres fælles døtre og ikke mindst om livet bagefter, og hvordan hun overhovedet overlevede det mest forfærdelige, der kan ske et menneske. På et tidspunkt undervejs i Lines arbejde med artiklen, som har været ufatteligt grundigt og varet over et år, gik det op for os, at vi også skulle have morderens stemme med, for at historien skulle blive komplet. Det var faktisk ikke klart for os fra starten. Når jeg ser teksten nu, er det åbenlyst, at han hører til i den og er med til at skabe en forståelse, man ellers ikke ville have haft. Men det var faktisk en svær beslutning at træffe, fordi det føltes så stærkt som om, han havde taget nok fra den mor – at han ikke også skulle have ret til at tage historien."

Hvad er den største opgave, der venter på jobbet efter sommerferien?

"Det er jo at tage den stærke, kritiske, fagjournalistiske arv fra vores nu afgåede chefredaktør Christian Jensen og få den til at mødes med vores nye chefredaktør Rune Lykkeberg og hans knivskarpe intellekt og krøllede hjerne og humoristiske hjerte på en måde, som slår gnister og bliver sjovt, kreativt og vigtigt. Der er allerede nogle ting i gang, som det bliver virkelig fedt at få Rune med på, blandt andet en helt ny bogserie som bliver udgivet i en ny form for samarbejde mellem vores forlag og Moderne Tider-tillægget, som jeg redigerer. Og også en del udfordringer på grund af den udvikling, vi har haft gennem det seneste år, hvor de digitale abonnementer har givet os oplagsvækst igen, men også forandret abonnementsbasens profil."

Hvilket jobskifte var det mest opsigtsvækkende i mediebranchen i foråret?

"Hvis jeg virkelig skal vride min hjerne for ikke at sige, at det var Runes tilbagekomst (Lykkeberg til Information, red.), kunne det måske være Martin Krasniks beslutning om at blive skrivende journalist igen, selv om han har været så populær og synlig som vært på "Deadline". På Information har vi en gammel, stærk tradition for, at f.eks. folk, der har været chefredaktører, går tilbage til en smuk indsats som skriver bagefter – for tiden har vi både Jørgen Steen Nielsen, Lasse Ellegaard, Vibeke Sperling og Georg Metz i spalterne – og det glæder mig, hver gang folk elsker det skrevne ord og det fundamentale, altafgørende journalistiske arbejde, det er at være skriverjournalist, nok til at blive ved at opsøge det. Jeg håber f.eks. også, Mads Brügger vender tilbage til at skrive en dag. Det er han altså god til."

Hvilket mediespørgsmål mangler at blive stillet?

"Hvorfor kan så få af os arabisk, når vi vrøvler så meget om arabere?"