Cavling-vindende afsløringer bliver til teaterforestilling

Jyllands-Posten-journalists afsløring af misbrug af forskningsmidler er inspiration for forestilling på aarhusiansk teater.

De afsløringer, der sikrede Jyllands-Postens Morten Pihl Cavling-prisen 2014, bliver senere på året inspiration for en teaterforestilling. Det skriver Jyllands-Posten.

Morten Pihl afdækkede i en lang række artikler, hvordan forskningsmidler af flere overlæger blev misbrugt til private formål. 1. september på Teater Svalegangen i Aarhus er der så premiere på "Under Gud, over loven", der er frit inspireret af Jyllands-Postens afsløringer.

"Vi går all in på denne historie. Virkeligheden er absurd, for der blev virkelig købt dyre middage og rødvine for forskningsmidler, men for at få det til at fungere som teater, har vi skruet yderligere op for absurditeterne. Det vil eksempelvis regne med Montana-møbler og Michael Kvium-malerier. Det er et godt billede, ikke?," siger forestillingens instruktør Morten Lundgaard til Jyllands-Posten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også