Ny formand for ugeavisernes fælles salgsbureau

Direktør fra Nordjyske Medier afløser Søren Riis som formand for De Lokale Ugeaviser efter to år.

Salgsselskabet De Lokale Ugeaviser, der er det fælles annoncesalgsbureau for godt 200 ugeaviser, har skiftet formand. Det skriver Danske Medier.

Tirsdag holdt De Lokale Ugeaviser generalforsamling, og her valgte formanden gennem de seneste to år, adm. direktør for Politikens Lokalaviser Søren Riis, at trække sig.

Han afløses af Jens Bundgaard Poulsen, kommerciel direktør i Nordjyske Medier, der har siddet i bestyrelsen gennem flere år.

Søren Riis begrundede sin beslutning med, at han mener, at ugeavismarkedet ændrer sig med en hastighed, der kalder på hyppigere udskiftning på formandsposten, end der hidtil har været tradition for i salgsselskabet for at holde trit med udviklingen i markedet.

Søren Riis afløste i 2014 tidl. direktør for Politikens Lokalaviser Jan Halling som formand efter syv år. Han fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen, hvor der er også blev skiftet ud på andre stole. Nyvalgt til bestyrelsen blev Mette Hviid Togsverd fra Dansk Avis Tryk Holding og salgsdirektør Henrik Damgaard-Hansen fra Jysk Fynske Medier. Viceadm. direktør for Jysk Fynske Medier Alex Pedersen udtrådte af bestyrelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også