Britisk avis lukker efter lidt over to måneder

En billig britisk avis har ikke levet op til forventningerne, og udgiveren beslutter at trække stikket på avisen.

Den britiske avis The New Day blev lanceret i februar, men den har ikke levet op til forventningerne, og avisen udgives for sidste gang i dag. Det oplyser Trinity Mirror, der udgiver avisen, i en meddelelse.

The New Day blev lanceret som en billig avis, og prisen var i første omgang 25 pence (2,35 kr.) og blev siden sat op til 50 pence. Men briternes lyst til at købe avisen har vist sig at være lille.

"Selvom The New Day har modtaget mange støttende meldinger og opbygget en stærk følgerskare på Facebook, så er avisens oplag under vores forventninger. Derfor har vi besluttet at lukke avisen pr. 6. maj 2016," skriver Trinity Mirror i meddelelsen.

Selskabet skriver videre, at den lukkede avis trods alt har givet Trinity Mirror viden om, hvordan udgiverens aviser kan styrkes.

The Guardian skriver, at ambitionen for The New Day var et dagligt oplag på 200.000. Det mål kom avisen aldrig tæt på, og ifølge The Guardian er oplaget omkring 30.000.

Trinity Mirror udgiver blandt andet Daily Mirror og Sunday Mail og har i alt omkring 150 titler i Storbritannien og Irland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også