Norske aviser har mistet hver 10. læser på print

Læsertallene rasler forsat ned for de største norske printaviser. Samtidig vokser nordmændenes brug af mobilen som nyhedsplatform, viser nye tal.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den digitale transformation præger det norske mediemarked. Aviserne tabte sidste år fortsat læsere af deres printudgaver, mens flere brugere rykkede deres nyhedslæsning online. Det skriver Kampanje.

Papiraviserne havde i 2015 en tilbagegang i læsertallet på 8,9 pct. sammenlignet med 2014, viser ltallene fra TNS Gallup. Samtidig voksede konsumeringen af nyheder på mobil med 9,9 pct.

”Læsertallene fra TNS Gallups Forbruger & Media følger i høj grad udviklingen på oplagssiden. Billedet er lig det, vi har set de seneste år: En nedgang for papirudgaverne, en udfladning for netudgaverne og en vækst på de mobile platforme. Samlet set beholder de fleste mediehuse deres daglige dækning,” siger Randi Øgrey, der er adm. direktør i de norske mediers brancheorganisation Mediebedriftenes Landsforening (MBL), til Kampanje.

Undersøgelsen fra TNS Gallup viser, at de norske medier samlet set når ud til 85 pct. af nordmændene over 12 år. 53 pct. læser papiraviser, mens 60 pct. af nordmændene læser avisernes nyheder på desktop, og 39 pct. følger med på avisernes mobile platforme.

Norges største medie på tværs af print og digital er VG, der når ud til 2,3 mio. læsere. Næststørst er Dagbladet med 1,5 mio. læsere, mens Aftenposten bliver læst af 1,3 mio. nordmænd.

Stabilisering i Danmark

Til sammenligning oplevede danske medier en stabilisering i læsertallet i 2015. Samlet set fik de landsdækkende og regionale hverdagsaviser en lille vækst i 2. halvår på 3,1 pct. i 2015 - efter et 1. halvår med et samlet fald på 2,9 pct.

Læsertal: Aviser tog opgør med nedadgående spiral 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også