MediaWatch

Tidligere Berlingske-chef forlader britiske lokalaviser

På tærsklen til et salg stopper tidligere it-direktør i Berlingske i britiske lokalaviser, der har den tidligere Mecom-boss David Montgomery for bordenden.

Tidligere it-direktør i Berlingske Media Torben Lundberg forlader de britiske lokalaviser Local Worlds, der har den tidligere Mecom-boss David Montgomery for bordenden, skriver HoldtheFrontPage.

Afgangen skyldes, at Local World har foretaget en "succesfuld" outsourcing af selskabets it. Det har gjort Torben Lundbergs rolle overflødig.

"Torben har bidraget markant til de fremskridt, vi har taget i at etablere en strømlinet og effektiv it-organisation, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden," skriver Local Worlds i en meddelelse.

Torben Lundberg kom til Local Worlds for lidt over år siden for at opretholde og forbedre den tekniske infrastruktur i Local Worlds samt udvikle systemer til at digitalisere selskabers indhold og kommercielle aktiviteter.

Fulgte med Montogomery

I 2008 blev Torben Lundberg it-direktør Berlingske Media. I 2012 blev han forfremmet til en stilling som it-direktør for hele Mecom. I august 2013 fulgte han med sin tidligere Mecom-chef David Montogomery over i Local Worlds.

I september kom det frem, at Trinity Mirror overvejede at købe 80 pct. af aktierne i Local World for over 2 mia. kr. Tidligere på ugen skrev Berlingske Business, der refererede The Guardian, at handlen var så tæt på, at den ville blive offentliggjort i løbet af ugen.

Trinity Mirror ventes at betale 220 mio. pund for at overtage kontrollen  med Local World. Trinity Mirror ejer i forvejen de øvrige 20 pct. af aktierne i Local World - handlen gælder den resterende aktieandel.

 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Jyllands-Posten skærer millioner af printsider væk, nye tal gør status over tv- og streaming-forbruget, og forskere giver tips til kunstig intelligens i medievirksomheder. Vi gennemgår de saftigste historier på MediaWatch i uge 49 lige her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs