
Den tidligere bestyrelse for Infopaq, der var en konkurrent til Infomedia inden for nyhedsovervågning, skal til lommerne i en gammel tvist om ophavsret med Danske Medier.
Det fastslår en dom fra Københavns Byret, skriver Danske Medier.
Dommen er en udløber af en mangeårig strid mellem Danske Medier og Infopaq, der for to år siden tabte endeligt ved Højesteret. Her fik Danske Medier medhold i, at Infopaq havde krænket dagbladenes ophavsret ved at indscanne avisartikler som et led i selskabets produktion af nyhedsresuméer.
Infopaq blev i den forbindelse pålagt at betale sagsomkostninger på 225.000 kr. plus renter. Men selskabet kunne ikke betale, fordi det ti måneder forinden var taget under rekonstruktionsbehandling, skriver Danske Medier. Alligevel havde selskabet videreført sagen uden at infomere om, at kassen var tom, og at der altså ikke var penge til at betale sagsomkostninger, hvis dommen gik imod Infopaq i Højesteret.
Derfor lagde Danske Medier en ny sag an mod selskabets tidligere bestyrelse, advokat Michael John Brandt, Lars Stig Nielsen og direktør Jacob Peder Meibom, der nu er dømt til at hæfte personligt for erstatningen på de 225.000 kr. plus renter.
Dommen er anket til Østre Landsret.
Mere fra MediaWatch
Briefing: Ugen i mediebranchen
Udsigt til et smalt medieforlig, en ny fiktionsstrategi fra DR, friske tal fra Jysk Fynske Medier og Information, et vaklende flertal for kulturmoms, Heartbeats mister sin direktør, og en statslig styrelse beskyldes for ulovlig deling af artikler. Få et overblik over Mediedanmark med ugens briefing.