MediaWatch

Journalister uden grænser

Kulturstyrelsens nye rapporter om mediernes etik og kvalitet siger en del om politikernes ønske om at styre pressen, skriver Bent Falbert i en kommentar.

Foto: Gregers Tycho/Polfoto
Læger uden grænser nyder stor anseelse. De samme gælder Sygeplejersker uden Grænser – og senest Tandlæger uden Grænser.

Men "journalister uden grænser" ønsker ingen at opleve. Vi skal hegnes ind af "politikere uden grænser" og overvåges af "myndigheder uden grænser".

Nu bliver vi også befamlet af "forskere uden grænser", nemlig af fire funktionærer i RUCs såkaldte Center for Nyhedsforskning. Deres resultater blev forelagt i formiddags - meget passende i Kulturstyrelsens mødesal. Denne afdeling af Kulturministeriet lever angiveligt i forestillingen om, at den ud over den øvrige kultur også styrer pressen.

RUC-forskerne har altså ikke analyseret, om grænsesøgende journalistik gavner samfundet. De har i stedet forsket i ’medieetik’ og 'journalistiske kvaliteter’.

 

Flere klager over erhvervsjournalistik

Hvad etikken angår, har de optalt antallet af klager til Pressenævnet i perioden 1992-2002 og fundet ud af, at der uforandret klages 100-120 gange årligt, skønt antallet af netmedier er vokset anseligt i perioden. Den eneste udvikling, de noterer er, at erhvervsjournalistik har erstattet kriminalstof som det område, der klages mest over.

RUC-forskerne synes, det er dejligt, at klagetallet er uforandret. De er også begejstrede over, at et stigende antal medier har hjemmebryggede etiske regelsæt – ud over medieansvarslovens. Der findes nu 35 versioner. Tankegangen er åbenbart: Hvert medie sin etik.

Jeg mindes forfatteren Soya, som sagde, at den morsomste glose, han kendte var: presseetik!

Ser forskelligt på kvalitet

De fire videnskabsmænd har også målt kvalitet i det redaktionelle indhold. Metoden består i at sammenligne medier i 1999, 2008 og 2012. De energiske mennesker har talt 23.989 redaktionelle enheder.

De er via spørgeskemaer nået frem til fire resultater:

1) Stofkvaliteten på nettet vurderes som lavere end printjournalistik.

2) Journalister mener, at deres egne produkter har en høj kvalitet sammenlignet med, hvad deres kolleger på andre medier præsterer.

3) 64 pct. af politikerne mener, at den journalistiske kvalitet er dalet. Kun halvt så mange journalister og mediebrugere har samme vurdering.

4) Til gengæld er politikere og journalister enige om, at morgenaviser leverer den højeste kvalitet. Brugerne synes derimod, at de får bedst besked i tv.

Fraværende politikere

På dagens konference kunne forskerne ikke svare på, hvad politikerne er så utilfredse med, siden de hævder, at den journalistiske kvalitet er dalet. Det svar kan jeg give: De mener ganske enkelt, at de selv omtales for sjældent!

De afstod dog alle sammen fra at overvære, hvordan RUC og Kulturstyrelsen prøvede at styre pressen på dagens konference. Ikke én politiker stillede op. Særligt savnet var Pernille Skipper fra Enhedslisten, som er formand for Folketingets særlige underudvalg om presseetik.

Hun gik nu ikke glip af nogen skelsættende nyhed. Dem var der ingen af.

Og hvis hun var kommet, ville hun med sikkerhed ikke have efterlyst mere journalistik uden grænser.

Mere fra MediaWatch

Medieklummen: Rapporter peger på flere triste nyheder for journalister

Flere fravælger at læse nyheder, unge mennesker opsøger dem ikke aktivt, og sociale medier har overhalet nyhedsmedier som hovedkilde for de unge til nyhederne. Branchen står med et tiltagende framenteringsproblem, og vi bliver nødt til at tale om det, lyder det fra Uffe Gardel, der har ført pennen i denne uges medieklumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs