Skattesagskommissionen evnede ikke at hitte ud af, hvem der lækkede oplysningerne om Helle Thorning-Schmidts ulovlige skattefradrag og Stephen Kinnocks fritagelse for dansk indkomstskat ved hjælp af en praksisændring.

Kommissionen anser det for sandsynligt, at kilden befandt sig i Skat København eller i Skatteministeriet. Meget skarpsindigt! Nærmere kommer kommissionen ikke opklaringen, hvilket forbavser få.

Kommissionens etablering var en rituel handling, der skulle signalere, at lækken var forkastelig. Ingen så formanden, landsdommer Lars E. Andersen, som en Sherlock Holmes. Det var han sandelig heller ikke.

Vil jage kildes identitet

Men jagten på BT's kilde til skatteafsløringen fortsætter tilsyneladende. Chefredaktør Bo Lidegaard, Politiken, lovede forleden i radioprogrammet Mennesker og Medier, at Politiken fortsat vil jage denne kildes identitet.

Lidegaard er embedsmand og historiker. Det er formentlig forklaringen på, at han savner den rygrad, som rigtige pressefolk har. Nemlig den respekt for kildebeskyttelse, som burde være en selvfølge for enhver redaktør. Herunder respekt for fortrolighed om andre mediers kilder.

Selv den tamme kommission afstod fra at pålægge BT at oplyse kildens navn, idet statsministerparrets skatteroderi var af betydelig offentlig interesse.

Det er simpelt hen uantageligt at skabe mistillid til kildebeskyttelsen ved, at det ene medie anstrenger sig for at udlevere det andet medies kilder.

Bogpusher "afsløret"

Men Politiken fremturer søndag 7. december med sin nye uvane. Denne gang er det litteraturredaktør Jes Stein Pedersen, der i en kommentar oplyser, at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen nogle dage før udgivelsen leverede et eksemplar af bogen 'LLR' til Politikens redaktion. Sigtet skulle være at lade Politiken skrælle bogen, så pynten var pillet af den, når de to BT-journalister efter planen skulle lancere LLR i deres egen avis samt i Berlingeren og i et tv-program.

Politiken beklager fejlagtig læk af kilde

Da BT's netavis søndag citerede redaktør Pedersens indiskretion, gik der kun 20 minutter, inden han trak sin påstand om Lars Løkkes rolle som bogpusher tilbage. Nu beroede oplysningen pludselig på en misforståelse, forklarede han.

Jeg synes, det lyder næsten utænkeligt ufikst, at Løkke personligt skulle have givet Politiken bogen i utide. Den slags spin har han folk til, hvis det endelig skal være.

Men uanset hvordan Politiken er kommet i besiddelse af bogen, er det skruptosset, at kulturredaktøren afslører den kilde, som han troede var den uautoriserede leverandør. Jes Stein Pedersen er vist mere cand.phil., end han er journalist.

I hvert fald savner også han pressemandens naturlige instinkter og respekt for veltjente principper. Pressen har det svært nok uden Politikens nedbrydning af folks tillid til kildebeskyttelsen.