Tysk avis udsat for brandattentat

To mænd er anholdt efter brandstiftelse i nat på Hamburger Morgenpost, der har genoptrykt tegninger fra Charlie Hebdo. Uvist om sagen har forbindelse til onsdagens angreb i Paris.
Foto: Bodo Marks/AP/Polfoto
Foto: Bodo Marks/AP/Polfoto
RITZAU/AFP

En tysk avis har været udsat for brandattentat efter at have trykt tegninger fra det franske satiremagsin Charlie Hebdo. Det skriver AFP, der citerer politiet for oplysningen.

Ingen kom til skade ved branden.

#JeSuisCharlie mest brugte hashtag nogensinde

Det er avisen Hamburger Morgenpost, der har genoptrykt satiriske Mohammed-tegninger, som har været bragt i det franske satiremagasin Charlie Hebdo, hvor 12 mennesker blev slået ihjel i onsdags ved et terrorangreb.

Avisen har på sin forside genoptrykt tre tegninger fra Charlie Hebdo under overskriften: Så meget frihed må være muligt, skriver AFP.

Avisen, der tidligere har været ejet af Berlingskes ejer, Mecom Group, indtil den i 2009 blev solgt til det tyske mediehus DuMont Schauberg, skriver på sin hjemmeside, at ilden blev påsat omkring klokken to tidligt søndag morgen.

"Der blev kastet sten og et brændende objekt ind gennem vinduet hos avisen," siger en talsmand fra politiet til det franske nyhedsbureau AFP.

" Alle vil læse Charlie Hebdo: Abonnenter strømmer til

To rum på nederste etage er skadede af branden, der hurtigt var under kontrol og blev slukket," siger kilden.

Ifølge avisen er to unge mænd allerede anholdt, da det formodes, at de har noget med branden at gøre. Om sagen har forbindelse til attentatet i Paris hos Charlie Hebdo er uvist, skriver Hamburger Morgenpost.

Og ifølge AFP afviser politiet at give yderligere informationer om de to mænd.

/ritzau/AFP

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også