Kristeligt Dagblad skruer op for kulturstoffet

Fredagsudgaven af Kristeligt Dagblad har fra i dag fået nyt layout og flere sider med bl.a. debat og kultur. Ambitionen er, at avisen alle dage skal være landets bedste kultur- og eksistensavis.
af CHRISTIAN GRUNERT RANTORP

Læsere af Kristeligt Dagblad vil i dag kunne lægge mærke til de første af en række nye redaktionelle tiltag på avisen, som fremover gerne vil være Danmarks bedste såkaldte kultur- og eksistensavis.

Det skriver chefredaktør og adm. direktør på Kristeligt Dagblad, Erik Bjergager, på avisens forside.  

Før jul spurgte avisen sine læsere om deres syn på avisen, og de 1500 svar fra læserne har siden indgået i udviklingen af nye redaktionelle tiltag, som lanceres i Kristeligt Dagblad fra i dag.

Det første tiltag har bl.a. været at tilføre flere sider til fredagsavisen med debat og kultur, herunder en oversigt over de kulturtilbud, som avisens anmeldere vil anbefale lige nu.

Udlandsstoffet vil derudover også få tilført nye kommentatorer, og der vil fremover være mere fokus på de internationale værdi- og etikdebatter.

”Vi ønsker at være landets bedste kultur-og eksistensavis, og vi ønsker at imødekomme læsernes forventning om, at Kristeligt Dagblad skal være en avis til fordybelse. Derfor gør vi endnu mere ud af kulturhistoriske emner og sætter fornyet fokus på blandt andet familielivet,” skriver Erik Bjergager.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også