Bjerager: Større JP/Pol kan godt gå an

Muligheden for en markant udvidelse af JP/Politikens Hus medieforretning i en situation, hvor Berlingske Media sættes til salg og opkøbes helt eller delvist af konkurrenten på Rådhuspladsen - får i dag Børsens adm. direktør og chefredaktør, Anders Krab-Johansen til at advare imod det scenarie.

Muligheden for en markant udvidelse af JP/Politikens Hus medieforretning i en situation, hvor Berlingske Media sættes til salg og opkøbes helt eller delvist af konkurrenten på Rådhuspladsen - får i dag Børsens adm. direktør og chefredaktør, Anders Krab-Johansen til at advare imod det scenarie.

Han mener, at det vil give JP/Politikens Hus en dominans på medie- og annoncemarkedet, der vil være skadelig for de uafhængige dagblade, der i så fald vil være tilbage; herunder Børsen, Information og Kristeligt Dagblad.

Hos sidstnævnte ser chefredaktør og adm. direktør, Erik Bjerager, dog ikke helt så skeptisk på sagen.

"Jeg er både enig med Lars Munch (adm. direktør i JP/Politikens Hus, red.) i, at det danske mediemarked er af en størrelse, hvor der er brug for et stærkt mediehus til at stå imod konkurrencen udefra. Men jeg er også enig i, at det er kolossalt vigtigt at bevare pluralismen i markedet, så man sikrer, at der ikke kun er én aktør, der kan bestemme forholdene på markedet. Det gælder ikke kun i forhold til annoncemarkedet, men også på områder som nyhedsbureau, billedbureau og papirindkøb," siger Erik Bjergager.

"I et globalt perspektiv, så er JP/Politikens Hus en lille og relativt svag koncern i forhold til konkurrenter som Google, Facebook, YouTube. Set i det perspektiv er det meget vigtigt med en stor og stærk spiller, det er bare vigtigt at holde sig for øje, at det ikke bliver en aktør, der får magt til at kunne bestemme alle forhold."

Mener du, at det er muligt at sikre pluralismen på markedet i en situation, hvor JP/Politikens Hus overtager Berlingske Media?

"Ja, det mener jeg er muligt, hvis man fra lovgivningens side sikrer en ejermæssig pluralisme. Det er jo ikke sikkert, at JP/Politikens Hus behøver at købe hele Berlingske Media i tilfældet, men i stedet dele af koncernen."

Ifølge Anders-Krab Johansen vil det gå ud over konkurrencen og økonomien i mediemarkedet - uanset om JP/Politikens Hus skulle overtage hele eller dele af Berlingske Media, er du enig i det?

"Nej, den holdning deler jeg ikke."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også