BT og Gaffa indgår redaktionelt samarbejde

BT og musikmagasinet Gaffa har indgået et redaktionelt samarbejde om musikstoffet, så BTs læsere fremover vil kunne læse musiknyheder og anmeldelser fra Gaffa på alle BTs platforme.

BT og Gaffa har indgået et redaktionelt samarbejde om at dække musikstoffet. Samarbejdet betyder, at BTs læsere fremover vil kunne læse musiknyheder og anmeldelser fra Gaffa på alle BTs platforme; online, mobil og print.

Chefredaktør på BT Anders-Peter Landert glæder sig over, at BT fremover dækker musikstoffet mere intensivt end hidtil:

"Gaffa er Danmarks mest seriøse musikmedie, og samarbejdet passer derfor godt med vores ambitioner på musikområdet, hvor vi gerne vil udvide markant på især digitale platforme. Sammen med BTs faste musikskribenter kommer vi nu til at ramme en meget større skare af musikfans - med interesse for alt fra Dylan til Distortion," siger han i en pressemeddelelse.

Direktør for Gaffa Robert Borges kalder samarbejdet for en anerkendelse af det seriøse arbejde, som Gaffa udfører indenfor musikjournalistik.

Gaffa er ifølge pressemeddelelsen landets mest læste musikmedie med 190.000 læsere af den månedlige printudgave og 120.000 brugere på Gaffa.dk.

Gaffa leverer ligeledes indhold til MSN og Commute Media, der leverer til skærme i S- og fjerntog.

Gaffa giver musiknyheder på togturen

Gaffa eksporteres til Norge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også