2012 var et omkostningstungt år for Kristeligt Dagblad, der gik gennem 2012 med et driftsunderskud på 3 mio. kr., det laveste i fem år,  selv om nettoomsætningen steg 1,3 mio. kr.

Det skyldes blandt andet, at avisen i årets løb indførte nyt abonnementssystem og nedlagde nogle stillinger i forbindelse med den sparerunde, siger Erik Bjerager, chefredaktør og adm. direktør, Kristeligt Dagblad.

2012 har været et "investeringsår", siger chefredaktøren, og driften ville være på 2011-niveau, et 37.000 kr. overskud, havde der ikke været disse ekstraordinære omkostninger. 

”Det er et helt tilfredsstillende resultat, og det er det også set fra bestyrelsens side, fordi det er ekstraordinære udgifter, der forårsager et underskud på den primære drift,” siger han.   

Underskuddet på den primære drift blev dog indhentet af indtægter fra husets værdipapirbeholdning og endte på 2,2 mio. kr.

2013 i plus igen

Kristeligt Dagblad har med et oplagsfald på 0,8 pct. og et annoncefald på 6 pct. ligget lunt i forhold til den samlede dagbladsbranche, der generelt har været ramt af et oplagsfald på 8,8 pct. (andet halvår) og at annoncefald på 12 pct.

Og selv om både oplag- og annoncer har fået et ekstra skub ned i første kvartal af 2013, forventer Kristeligt Dagblad at komme gennem året med et positivt driftsresultat. Ikke et stort plus, men et plus.

”Indtil videre ligger vores driftsregnskab over budget. Vi har et svagt faldende oplag og færre annonceindtægter, men vi har sparet os ud af de problemer og den pressede situation, der har ramt markedet generelt,” siger Erik Bjerager.

Husets digitale indtægter steg 11 pct. sidste år, især drevet af vækst på digital annoncering. Det er dog stadig en begrænset del af indtjeningen der kommer fra web og mobil, siger han.

2 mio. ekstra støttekroner

I 2013 har avisen fået en ekstra støttegave. Af de 30 mio. kr., som Metroxpress og 24timer efter deres relancering og nedlukning måtte vinke farvel til, står Kristeligt Dagblad til at modtage knap 2 mio. kr. Det svarer til knap 2 pct. af omsætningen i 2012 og vil kunne mærkes i regnskabet.

”Det er vi utroligt glade for. Vi er meget opmærksomme på, at det er et engangsbeløb, der ikke skal bruges til et hæve det generelle omkostningsniveau,”  siger Erik Bjerager, der dog betragter det ekstra tilskud som et plaster på den hudafskrabning, som den øgede lønsumsafgift har efterladt:

”For mange af os er den ekstra indtjening på mediestøtten en kompensation for den øgede lønsumsafgift, der er blevet pålagt dagbladene og koster Kristeligt Dagblad omkring en million i år.”  

Kristeligt Dagblad er den avis, der modtager klart størst tilskud. I 2013 står avisen til samlet at modtage 30,5 mio. kr.

Vi skal ikke jage store overskud

Hvor bundlinjen ender i 2013, vægrer Erik Bjerager sig mod at gætte på.

”Vi er ikke en avis, der udkommer for at tjene penge. Vi tjener penge for at udkomme. Selvfølgelig skal vi tage nogle kommercielle hensyn, men vi sigter ikke efter at skabe et overskud, der er så stort som overhovedet muligt,” siger han.

Kristeligt Dagblad har haft overskud på bundlinjen de seneste fem år.

Regnskab: Stabilt 2012 for Kristeligt Dagblad 

Så meget arver aviserne efter Metro og 24timer 

Læsertal: 2013 ligner en gyser

Kristeligt Dagblad i sparerunde